Hvem er jeg?

Mit navn er Torben C G Jensen og jeg er ekstrem løber. Jeg er 37 år gammel, og har dyrket løb i 20 år. Jeg er gift og har 2 døtre, med en lille ny på vej.
Jeg har drevet løbe hjemmesiden KeepOnMoving.dk siden 2002. 
Jeg vil gerne dele ud af mine oplevelser og udfordringer, så derfor har jeg startet denne blog.

Formålet med bloggen er primært at skrive om mine løbe projekter, forberedelse, motivation, vilje, skader, udstyr, og hvad jeg selv synes, jeg får ud af det hele.
Jeg kalder det for projekter, fordi at deltage i og specielt forberede sig til nogle af de store ekstrem løb er projekter for mit vedkommende. Træningen, udvælgelse og test af udstyr, mad, rejsen m.m. - det bliver hurtigt omfattende, specielt hvis man, som jeg går lidt op i at have det rigtige udstyr, som er optimeret til det løb man nu skal deltage i.
Jeg vil i min blog skrive indlæg om nye udfordringer naturligvis, men også om de udfordringer og løb jeg allerede har gennemført igennem årene - blandt andet har jeg deltaget i Marathon des Sables 3 gange, Transalpine og Yukon Arctic Ultra i Canada.

Jeg holder også foredrag, så hvis der sidder nogen derude og tænker, at det kunne være interessant at få mig ud og holde et foredrag om mine løb, hvordan man motiverer sig selv, hvorfor man gør det og hvad man får ud af det personligt, så kontakt mig endelig på 6166 0004.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar